Gateway Lønnebjerg

Gateway Lønnebjerg 2017-09-09T23:24:48+00:00

Gateway Lønnebjerg sæsonåben fra påske til efterårsferien

Gateway Lønnebjerg fungerer som et mini-turistbureau med cykeludlejning og et bredt udvalg af foldere og brochurer om aktiviteter og seværdigheder i Odsherred. På den opstillede computer kan du søge efter informationer på nettet.
Vandreture med udgangspunkt fra Gateway Lønnebjerg

Vi tilbyder i samarbejde med lokale guider, og det lokale erhvervsliv at arrangere skræddersyede vandre/oplevelsesture på Sjællands Odde.

Kontakt os gerne med dit ønske til indhold af tur.

  • Hvor lang ønskes turen
  • Sværhedsgrad
  • Forplejning
  • Depot
  • Virksomhedsbesøg (Gården Dybelund, Birkemosegård, eller Hyllegård, Lysestøberiet Kastanielys, Oddenbryg, Ørnberg vin
    Eller Odden kirke – søslaget ved Odden 1808

Cykeludlejning i samarbejde med 2 Hjuls Centeret

priser 2016

 

Lap din cykel og køb proviant

Hvis din cykel er punkteret, kan du låne udstyr til at få den lappet på Gateway Lønnebjerg. Vi råder over en velassorteret cykelværktøjskasse.
Skulle provianten være sluppet op, har du mulighed for at fylde din drikkedunk op med vand og købe saft, is, kaffe og konfekture.

Lysestøberi og livsstilsbutik

Gateway Lønnebjerg er mere end bare service og information. I tilknytning til Gateway’en finder du et lysestøberi, som sælger hjemmelavede lys. Gå på opdagelse i den dejlige livsstilsbutik, hvor du kan købe masser af lokale produkter.

Optimal beliggenhed

Med en placering direkte på de nationale cykelruter 2 og 7, har Gateway Lønnebjerg en optimal beliggenhed. I gåafstand fra Gateway’en ligger Lønnebjergs vinmark, og her finder du også Oddens højeste udsigtspunkt “Hulbjerg”.

Gateway Lønnebjerg samarbejder med det lokale erhvervsliv

Vi arbejder for, at du skal få en god oplevelse, når du vælger at bruge os, og vores samarbejdspartene. Netop nu er vi ved at lave flere gode aftaler om overnatning, madpakkeservice, bagagetransport mm. Vi glæder os til at præsentere dem for dig i nær fremtid.

En del af projekt ”Rekreative Ruter”

Gateway Lønnebjerg er resultatet af et samarbejde mellem Lønnebjerg på Odden og VisitOdsherred som en del af projekt ”Rekreative Ruter”. Projektet er en stor fælles skandinavisk satsning, der bygger på en vision om, at flere borgere og turister skal have del i de spændende oplevelser, der findes på eksisterende cykel- og vandreruter langs Kattegat, Skagerak og Øresund.

Forslag til overnatning på Sjællands Odde:

Hotel & Restaurant “Den Gyldne Hane”:

http://dengyldnehane.dk/

Forslag til overnatning i hele Odsherred

Feriehuse

http://www.feriepartner.dk/odsherred/

 

 

 

“Vi tilbyder os med service og lokal information for cyklister og vandrere, og i samarbejde med lokale aktører, som turarrangører i lokalområdet”