Beskrivelse

Havis er en porter – en dyb sort øl med fylde og smag fra de ristede malte.

Havis  er lavet på 6 forskellige mørke malte for farve og smag samt humle for duft og bitterhed. Den er medium humlet.

5,6 % vol.

Odden Bryg ejes af Jens Petersen, der er født, opvokset og bosiddende på Sjællands Odde. Idéen til Odden Bryg opstod i 2008, men der skulle gå 3 år, før drømmen blev en realitet. Odden Bryg slog dørene op fredag d. 26 august 2011.

Bryggeriet har endelig lagt til kaj, i en tilbygning til det hus som Jens er fjerde generation i – smukt beliggende lige ud til Kattegats kyst. Det er da også denne beliggenhed der har inspireret til at alle øl starter med Hav.

Odden Bryg stiller store krav til de råvarer, der benyttes. Som forbruger har du en garanti for, at det er rene råvarer med høj kontrol, der benyttes.