Beskrivelse

Crusted Port er en britisk opfindelse og meget sjældent set. I gamle dage (1800 tallet) blev det kaldt “fattigmands-vintage”.

Dette er en meget fin ikke-vintage port. Den får sit navn fra den lille smule bundfald (crust), der dannes i bunden af flasken – ligesom i en Vintage Port.

Crusted Port er blandinger af mindst to eller flere årgange, der har lagret på fad i op til 4-5 år og derefter ældet i mindst 3 år i flasken før frigivelse. Crusted Port er beregnet til at gemme i 15-25 år. Det er et tegn på, at vinen vil fortsætte med at forbedre sig i flasken og udvikle sin aroma og karakter med alderen.

Butler Nephew Crusted Port er fyldig og frugtagtig, med en kraftig aromatisk bouquet. Mørke bærfrugter på næsen og i munden. Store lag af kompleksitet og smag.

Serveringsforslag: Best ved 10 grader. Butler Nephew er den perfekte finish til ethvert måltid. Den har godt af at blive dekanteret og bør serveres i et generøst proportioneret vinglas, således at dens rige frugtagtige næse kan nydes i fulde drag.

Fremragende med fuldt modnede oste.

Alkohol 20 %