I lysestøberiet Kastanielys ELSKER vi juletiden, og vi plejer at sige at “Julen begynder hos Kastanielys”, for vi køber stort ind af alskens julesager, pynter og dekorerer, og glæder os over de mange der vælger at samle juleinspirationen her hos os, og vi bruger mange hyggelige timer omkring farvekarret, hvor der snakkes og laves lys i særlige mål og farver til de arvestykker som findes frem i anledning af juletiden, når der skal mindes og tændes lys for dem som var, og familierne skal samles om gode traditioner og masser af hygge.
Vi laver gavekurve, firmagaver, og pakker og sender julegaver i massevis – både i webshoppen, og i lysestøberiet på Sjællands Odde, og der er masser af søde hemmeligheder gemt hos os. Allerede fra 1.søndag i advent byder vi på Rikkes hjemmelavede glögg og brune kager.
Lad børne dyppe lys i yndlingsfarverne til bedsterne – det er en gave der glæder flere gange <3