Beskrivelse

Stranden – dyr og planter

På stranden kan vi finde spændende ting til vindueskarmen eller gode ingredienser til mad. Vi kan også gå ture, alene eller sammen med børn og børnebørn.

Bogen beskriver de mest almindelige dyr, planter og tangarder, der findes langs vores næsten 9000 km lange kyststrækning. Den indeholder også en række spændende madopskrifter.

Den er skrevet af de to havbiologer Michael Bo Rasmussen og Annette Bruhn og illustreret med fotos samt Susanne Weitemeyers smukke tegninger af strandens dyr og planter.

Det er den ideelle bog at have stående i sommerhuset og at have med på turen langs stranden.

I tilknytning til bogen er også udgivet en række plakater: Stranden, Havets muslinger og snegle, Strandplanter, Havets fisk og Spiselig tang.